|
Michelinstjerner til Århus
Trods flere år med gastronomiske præstationer i international topklasse er der endnu ikke faldet Michelinstjerner af til Århus og Østjylland. Det giver et misvisende billede af Danmarks gastronomiske standard. Det mener Danmarks Restauranter & Cafeer, som sammen med blandt andre Taste Århus nu vil arbejde på at få Guide Michelins øjne op for byens gastronomiske kvaliteter.
- Med tostjernede Restaurant Noma i spidsen har København – som den eneste by i Danmark - netop fået fornyet sin stjernestatus med 13 flotte af slagsen fordelt på 12 restauranter i Guide Michelin – Main Citys of Europe, siger informationschef Carsten Kruuse, DRC, og fortsætter:
- Men Århus og Østjylland har faktisk haft stjernestatus længe på det internationale gastronomiske landskort. Det er bare ikke synliggjort nok. Flere kokke har vundet medaljer i præstigefulde internationale konkurrencer og på eksempelvis Molskroen løb Tommy Friis i år med titlen som Årets Kok, mens Steffen Back Mikkelsen, Malling & Schmidt, Århus og Jane Grabow Jensen, Molskroen, blev Årets Kokkeelever. Niveauet et højt nu og fremtiden lover også godt, vurderer informationschefen.
Fem stjerner i Gøteborg
Foreningen peger på, at eksempelvis Gøteborg har fem stjerner i Guide Michelin og at der således ikke kan være noget principielt imod, at andre byer end hovedstæderne i eksempelvis Skandinavien får stjernestatus i Guide Michelin.
- Der har været Michelinstjerner i Sveriges næststørste by, Gøteborg, i mange år. Byen har formået at gøre opmærksom på sig selv overfor Guide Michelin som gourmet-destination især på fisk og skaldyr. Det skyldes såvel enkeltpræstationer fra kendte gastronomer som turistorganisationernes fokusering på restaurationsbranchen i markedsføringen og brandingen af Gøteborg. Der er i hvert tilfælde en væsentlig forklaring, når man spørger repræsentanter fra Gøteborgs officielle markedsføringsorganer for turisme, oplyser Carsten Kruuse. Han tilføjer:
- I Århus har vi – for blot at nævne nogle stykker - Frederikshøj Kro med TV-aktuelle Wassim Hallal, Miro, Malling & Schmidt, Svineriet, Restaurant Mellemrum m.fl. Et usædvanlig stort udbud af top-restauranter med nationalt og internationalt anerkendte gastronomer. Det skal der naturligvis arbejdes for at Guide Michelin får øje på. Her er DRC og Taste Århus i gang med at kortlægge, hvordan århusianske gourmetspisesteder kan få deres – efter vor opfattelse – berettigede opmærksomhed på Guide Michelins redaktion. Vi vil desuden rette henvendelse til VisitAarhus, så turistorganisationen også bliver en aktiv spiller – på linje med pendanten i Gøteborg, siger informationschef Carsten Kruuse, DRC.
Foreningen repræsenterer godt 80 restauranter i Århus og knapt 1500 på landsplan. Herunder blandt andet Restaurant Noma i København, der i den netop udkomne Guide Michelin har bevaret sine to stjerner og vurderes som Verdens tredjebedste restaurant.
Restauratører opfordrer Festuge til samarbejde
Af informationschef Carsten Kruuse, DRC
I anerkendelsesværdig bestræbelse på at gøre Århus Festuge attraktiv for gæster, der bor helt derhenne, hvor Århus Sporvejes klippekort ikke gælder, overvejer festuge-ledelsen blandt andet at gøre den århusianske 10-dages event længere. Inspireret af Edinburgh, Europas største kulturfestival, har festugedirektør Jens Folmer Jepsen således inviteret en række festivaler til samarbejde for at få mere at byde på i løbet af festugerne.
Invitationen er modtaget lunkent, fordi festivalerne frygter at drukne i fællesskabet.
Turistmæssigt vil det også være et nettotab, hvis eksempelvis Jazz-festivalen, som i juli nærmest har monopol på underholdningen i Århus midtby, lukker og flytter til festugen.
Men nu hvor hele festugens struktur og udvikling er på dagsordenen, vil DRC henlede festugeledelsen opmærksomhed på Århus´ restaurationsbranches unikke position og styrke.
De mange restauranter (Østjyllands top-gastronomer er i verdenseliten), cafeer, barer og spillesteder rummer stort succespotentiale og enorm tiltrækningskraft.
En undersøgelse fra 2009 viser også, at Århus indtager en suveræn førsteplads og overgår København samt 13 andre nordiske og baltiske byer, hvad angår at tiltrække unge turister. Især café- og nattelivet i byen, tiltaler de 18-25-årige. (Turistorganisationen Wonderful Copenhagen finansieret af Nordic Innovation Center).
I restaurationsbranchen kan Folmer Jepsen få en attraktiv samarbejdspartner mod at levere ordentlige rammebetingelser. Det har hidtil knebet.
Situationen er p.t., at restauratører taber millioner på festuge-underholdning i telte, på pladser og egne faciliteter. Engagementet med Århus Festuge holder hverken økonomisk eller kulturelt.
Eksempelvis opleves det urimeligt, at serveringsarealer på torve og pladser, som årligt koster restauratørerne hundredtusindvis af kr. i kommunal leje, inddrages i de ti festugedage. Så kan restauratøren få lov til at betale titusindvis af kroner for råderet over det samme areal endnu engang til Århus Festuge.
Samarbejdet består således for ensidigt i at koble en kommunalt styret malkemaskine på restauratørernes tappehaner for at finansiere festugekultur i andet regi.
Nytænkning efterlyses.
I stedet for at tappe penge ud af restauratører, som derved risikerer at fastlåses i traditionelle tiltag, bør andre modeller i spil. Muligvis kan samarbejdet om de kulturelle udbud udbygges. Branchens mange platforme for nydelse og underholdning kan under rette betingelser styrke signalet fra festugetemaet, så også udenlandske gæster får øjnene op for byens unikke event og motiveres til gensyn.
Branchen er klar til konstruktivt samarbejde med Århus Festugen.
DRC-Århus: Sådan skal turistkrisen vendes
Af informationschef Carsten Kruuse, Danmarks Restauranter & Cafeer, Medlem af Citymanagementgruppen i VisitAarhus.
Den lokale turisme er i dyb krise.
Det var lederskribentens kontante og korrekte analyse i JP Århus nyligt.
Værst ser det ud med udenlandske turister. Hver femte har - enestående i forhold til landets andre vækstcentre - svigtet Århus i løbet af de sidste fem år. Altså fra før krisen satte ind. Så i byen med de store internationale ambitioner er nu kun hver fjerde gæst fra andre lande. Til sammenligning kommer to ud af tre turister i København fra udlandet.
Et pinligt paradoks udstilles jævnligt. Eksempelvis i den aktuelle kommunale erhvervshandlingsplan, hvor Århus internationale ambitioner understreges. Byen skal på det globale landkort. Erhvervsturismen stimuleres.
Tidligere handlingsplaner talte om Århus som møde- og konferenceby nr. 2 i Danmark efter København. Denne ambition er nu fjernet, multihallen på Godsbanearealet udskudt, mens kapløbet med Herning om møde- og konferencegæster frygtes tabt. Hermed lægges en effektiv barriere for den vækst, Århus trods alt har haft i den indenlandske erhvervsturisme.
Men byens politikere vil altså satse internationalt. I den aktuelle valgkamp paradokssalt nok uden at perspektivere ambitionerne i forhold til en ny, nærliggende, international lufthavn.
Mens andre byer i Europa de sidste ti år har nydt godt af markante prisfald på flybilletter, er Århus stadig dyr og besværlig at komme til ad luftvejen.
Det kræver mere end almindelig provinsiel tankegang, hvis byrådet i Århus ikke kan indse, at dette udgør en væsentlig barriere og forklaring på byens internationale turisttal. I erhvervsplanen nævnes Marselistunnel, letbane og fast Kattegatforbindelse. Men ingen af disse infrastrukturelle satsninger vil batte sammenholdt en mere centralt placeret international lufthavn mht. effekt på de udenlandske samarbejdsrelationer og turisme.
VisitAarhus tandløs
Jævnligt har der dog været politisk opmærksomhed omkring byens svage turisme-position. I 2003 tog daværende borgmester Louise Gade (V) initiativ til en ny turismeorganisation efter voldsom kritik af den hidtidige indsats (blandt andet i en Rambøll-rapport). Året efter etableredes fonden VisitAarhus med bestyrelse, direktion og Citymanagementgruppe (CMG) bestående af aktører med relation til turisterhvervet. Nu skulle turismen på dagsordenen.
Men efter godt fem års virke må desværre konstateres, at Visitaarhus er tandløs. Den netop aftrådte bestyrelse har ikke leveret klare, visionære svar på, hvordan Århus´ turistpotentiale udnyttes bedre. Trods løfter til CMG har bestyrelsen undladt at kvalificere debatten om større investeringer og projekter ved eksempelvis at forsyne de politiske beslutningstagere med konsekvensberegninger for turismen.
Mangelfuldt grundlag
Ved tiltrædelsen erkendte bestyrelsen nødvendigheden af at udbygge det statistiske grundlag (som er mangelfuldt) for at kortlægge turisternes behov, sammensætning og forbrug. Sådanne oplysninger ansås nødvendige for en professionel analyse og tilrettelæggelse af fremtidens turismeindsats samt markedsføringsstrategi. Intet er imidlertid sket.
På dette (manglende) grundlag skal en ny bestyrelse nu fremlægge Turismestrategi 2017, mens CMG opløses. De første meldinger har været foruroligende diffuse.
JP´s leder har fanget en af dem. Samarbejde med det øvrige Østjylland.
En udmærket idé når det gælder attraktioner og markedsføring overfor ferieturister. Intet tyder imidlertid på, at det er i dette segment, Århus turismepotentiale ligger.
Langt større bonus vil satsning på de lukrative erhvervsturister med et par dages møde- og konferenceophold give. Indsatsen vil samtidig være i tråd med kommunens internationale ambitioner.
Redningsplan
Så for at redde den lokale turisme ud af sin krise er det nødvendigt, at kommunens internationale ambitioner får substans. Blandt andet ved fremskyndelse af planerne om en multiarena på godsbanearealerne og en beslutning om anlæggelse af en centralt beliggende international lufthavn.
Sideløbende - efter fornødent analysearbejde - skal VisitAarhus lægge hovedvægt på at markedsføre Århus overfor erhvervsfolk, forskere og studerende som en innovativ by i verdenseliten med både viden, puls og rødder.
Dermed er såvel turismen som byens internationale ambitioner bragt på rette og samme spor, mens pinlige paradokser trænges i baggrunden.
Malplaceret SF-forargelse over Jobpatruljen
Af informationschef Carsten Kruuse, DRC
Selvstændige erhvervsdrivende har efterhånden vænnet sig til, at LO´s selvbestaltede tilsynspoliti, Jobpatruljen, lægger vejen forbi i sommermånederne, hvor mange unge under 18 år har fået sig en sommertjans. Eksempelvis på en café. Tidligere tiders attituder, der kunne give mindelser om Maos unge rødgardisters inkvisitoriske adfærd overfor revolutionens fjender, er da også i det store hele lagt på hylden af fagbevægelsens Jobpatrulje anno 2009. Det står ligeledes klart, at den udbredte holdning i erhvervslivet, herunder restaurationsbranchen, er, at også medarbejdere under 18 år skal behandles ordentligt og have gode arbejdsvilkår.
Men når SF´s folketingsmedlem Eigil Andersen i Århus Stiftstidende 22/7- efter at have fulgt en Jobpatrulje i Århus finder det skrækkeligt, at det kun giver en bøde på cirka 500 kr. at have en ung ansat i et barmiljø. Det gør jo, at det sagtens kan betale sig for arbejdsgivere at overtræde loven; ja, så er der ikke langt til billeder på nethinden af fordums tiders indignerede kamp mod de udbyttende kapitalister.
Eigil Andersen bør tilpasse retorikken nutiden og gøre sig den ulejlighed at give sin opfattelse af private arbejdsgivere et serviceeftersyn. Er det nu et udbredt problem, at restauratører for at profit-maksimere vil ansætte unge under 18 år som tjenere?
DRC kan oplyse Eigil Andersen, at professionelle restauratører har tre meget væsentlige argumenter for ikke at have en sådan personalepolitik. 1) Unge under 18 år har sjældent den pondus, der skal til for at skabe mersalg. 2) Meget unge tjenere tiltrækker ofte jævnaldrende eller yngre gæster. Det giver problemer i forhold til servering til unge under 18 år og får det lidt mere modne og pengestærke publikum til at holde sig væk. 3) Bøden på kr. 500,- for overtrædelse står jo ikke alene. Såvel udskænkning af alkohol til unge under 18 år som ansættelse af personale under denne alder er klare overtrædelser af beværterloven, der også kan bringe bevillingen i fare.
Selvfølgelig vil professionelle restauratører ikke sætte levebrødet på spil for at spare en halvtredser i timen til en ulovlig medarbejder. De stadig færre eksempler, der dukker op hvert år, er for størstepartens vedkommende sket på baggrund af uvidenhed. Jobpatruljen og branchens organisationer gør deres for at denne uvidenhed formindskes. I år er der faktisk færre overtrædelser end nogensinde før.
Lov er lov og lov skal overholdes. Det kan DRC ikke blive uenig med Eigil Andersen i. Men større bøder og forstokkede opfattelser af arbejdsgivere er der bestemt ikke behov for.
Borgmester imødekommer DRC i Århus:
Fembevilling til mindre barer og cafeer
På vegne af en række cafeer og barer i Århus er det lykkedes DRC at få Byrådet med borgmester Nicolai Wammen (S) i spidsen til at give grønt lys for såkaldte fem-bevillinger til mindre cafeer og barer.
Borgmesteren, der er formand for Bevillingsnævnet og Venstres repræsentant, Michael Gram, er nu enige om at afskaffe en regel i restaurationsplanen om, at fembevillinger kun kan gives til restaurationsvirksomheder over 200 kvm. Dermed er der flertal for at ophæve denne begrænsning, der er enestående i forhold til de omkringliggende kommuners bevillingsregler.
- DRC har jævnligt og senest i januar 2009 påpeget den manglende logik i, at natbevilling skal hænges op på et krav om mindst 200 kvm. gæsteareal. Og skal jeg være lidt frisk, så er det min fornemmelse, at kravet om det store antal kvm. stammer fra engang, hvor der sad repræsentanter fra meget store dansesteder i Bevillingsnævnet, siger informationschef Carsten Kruuse, Danmarks Restauranter & Cafeer.
Han tilføjer, at det nærmeste man efter hans vurdering - eventuelt kan komme en fornuftig forklaring på det hidtidige krav om mange kvadratmeter er, at de begrænser antallet af etablissementer i ejendomme med beboelse, hvorved eventuelle støjkonflikter kan opstå.
- Derfor kan vi nok også forvente, at der kommer fokus på støjgrænser, når mindre cafeer og barer søger om fembevilling. Men der har jo længe været myndighedskrav hvad angår støj fra restaurationsvirksomheder. Så alt andet lige så er der med initiativet tale om en velkommen og længe ønsket liberalisering af åbningstiderne i Århus natteliv, siger Carsten Kruuse. Han påpeger dog, at der for imødekommelse af en ansøgning om fembevilling sandsynligvis også vil følge et krav om dørmand eller andre sikkerhedsforanstaltninger.
DRC bag udvidede åbningstider
DRC har gennem de sidste 10 år haft succes med at argumentere for længere åbningstider i den århusianske restaurationsbranchen. I slutningen af 1990-erne lykkedes det at få byrådet til at udvide åbningstiderne på udeserveringsarealerne i midtbyen fra klokken 22 til 02 i weekenderne. Senere fulgte udvidelse af åbningstiden i barer og cafeer fra klokken 02 til 03 efter individuel ansøgning. Og i 2008 blev en forsøgsordning med udeservering til 02 i vinterhalvåret gjort permanent.
Fælles for disse udvidelser af åbningstiderne var, at de ikke gav anledning til ordens- eller støjmæssige problemer. Tværtimod var der opbakning til DRC´s vurdering af, at de senere åbningstider var med til at opretholde god ro og orden.
Muligheden for at søge fembevilling for barer og cafeer under 200 kvm. vil træde i kraft som forsøgsordning i løbet af sommeren 2009.
Som medlem af DRC kan du få gode råd i forbindelse med ansøgning om fembevilling ved henvendelse til DRC´s Århuskontor på 86 13 26 33.
|