Information: Læs beretning over DRCs virksomhed i region Hovedstaden 2010 - Nedenfor.

Kontaktpersoner i Region 1 - Hovedstaden:

Noma bevarer sine to michelin-stjerner

Indholdet af den nye Guide Michelin Main Cities of Europe 2010 er netop offentliggjort.. København får en ny stjernerestaurant: AOC. Kødbyens Fiskebar får udmærkelsen Bib Gourmand - en udmærkelse som indikerer veltillavet mad til en fordelagtig pris.
København er den by i Norden med flest stjernerestauranter - hele 12 styk - hvilket er dobbelt så mange som i for eksempel Stockholm. Noma er fortsat den eneste danske restaurant med to stjerner i Guide Michelin Main Cities of Europe 2010. Da Ensemble og Geranium er lukket mister de deres respektive stjerne.

- Allerede i år 1900 udkom den første Michelin guide i Frankrig. Den blev uddelt gratis af dækfabrikanten Michelin til alle bilister i Frankrig for at gøre det nemmere at rejse. Den dag i dag er Michelins motto "Vejen frem", og det sammenfatter koncernens stræben efter at forenkle transport af mennesker og varer - og det gør vi både gennem at tilbyde dæk og gode restaurant- og hotelguider, siger Carl Stenson, informationschef hos Michelin i de nordiske lande.

Danske restauranter med stjerner i den nye Guide Michelin Main Cities of Europe 2010:
Noma (to stjerner)
AOC (ny stjerne)
Paustian v. Bo Bech
Herman
Kokkeriet
Era Ora
Formel B
Kiin Kiin
Kong Hans Kælder
MR
Søllerød Kro
The Paul

Syv restauranter har en Bib Gourmand-udmærkelse: Famo, Frederiks Have, Kanalen, Kødbyens Fiskebar (ny), L’Altro, Le Sommelier, Oubæk. Udmærkelsen Bib Gourmand gives til restauranter med god mad til rimelige priser.

Hvert år rejser anonyme inspektører rundt og prøvespiser restauranter og bor på hoteller. Inspektørerne betaler altid for deres mad og hotelovernatninger og aflønnes af Michelin – alt sammen for at bevare Guide Michelins uafhængighed, og for at inspektørerne skal få samme oplevelse som alle andre gæster.

Tre stjerner i Guide Michelin betyder, at en restaurant tilbyder en oplevelser, som det er værd at rejse efter; to stjerner betyder, at restauranten er en omvej værd, mens én stjerne betyder, at det er en rigtig god restaurant i sin kategori. Stjerner uddeles kun på basis af den mad, som serveres. Bestiksymboler deles ud for miljø, service osv. Hoteller belønnes på samme måde for deres miljø med hussymboler i forskellige størrelser. Rødt bestik og røde hussymboler gives til særligt gode restauranter og hoteller.

Beretning over DRCs virksomhed i region Hovedstaden 2010

INDLEDNING
Efter indførelsen af den nye struktur i DRC, er det nu 3 gang, der afholdes årsmøde, hvor vi skal gøre status over, hvad der er sket i vort område i årets løb. 

Den afmatning, der har været i det danske samfund, har også haft indvirkning på arbejdet i vor region. Desværre er der ikke mange af os, der har haft overskud til at gøre særlig meget for foreningen. Vi har nemlig alle haft rigeligt at gøre med at holde skruen lige i vandet hjemme i vore egne forretninger.

2009 blev året, hvor krisen i Danmarks overnatnings- og serveringsbranche for alvor slog igennem. På landsplan en stigning i konkurserne i vor branche på 55,6 %.

Ingen tilgængelig statistik peger på, at 2010 bliver et bedre år for vor branche. Der var lyspunkter i andre brancher i slutningen af 2009. Men ikke i vor. Her har endnu ikke vist sig tegn på bedring.
Derfor er DRC´s råd til medlemmerne at indstille sig på et hårdt år 2010 og rette fokus på effektivisering og omkostningsbesparelser.

Her har DRC i løber af 2009 oprustet og kan nu tilbyde det største fordelsprogram og den mest kvalificerede ekspertbistand for vore medlemmer. Jeg kan kun opfordre til at bestille et serviceeftersyn hos DRC. Så vil en af vore konsulenter kommer forbi. Vi har netop på vor stand i Messecenter Herning anvist besparelser på tusindvis af kroner til mange medlemmer. Forsikringer, el, betalingskort, terminaler, gas m.m. Som eksempel kan nævnes en enkelt restauratør, der har sparet 56.000 kr. om året ved at tilslutte sig DRC´s fordelsprogram.

På det årlige repræsentantskabsmøde, hvor alle de der sidder i de 5 regionsbestyrelse mødes, tilslutter vi os en: Holdning og handling, hvor DRC’s indsatsområder for det kommende år er beskrevet. Det er positivt, at flere af de målsætninger vi satte os i 2009 er gennemført. 
  
Endelig har vi også fået et nyt branchemagasin, som jeg håber I alle har modtaget. Gennem flere år har vi taget tilløb til at ændre bladet, men først nu kom anledningen. Jeg håber I kan lide det. Vi i DRC’s bestyrelse er i hvert fald meget tilfredse med resultatet. Bladet signalerer noget yngre og tidssvarende, derfor er vi også overbeviste om, det kan være med til at skaffe flere medlemmer.

Regionens indsatsområder
Når vi skal nævne, hvor foreningen har haft mest indflydelse i årets løb er det ubetinget i Københavnsområdet. Hvis vi skal være ærlige, har vi ikke været i megen dialog med kommunerne oppe nord på. Dog har vi i forbindelse med kommunalvalget i november måned rettet henvendelse til samtlige kommuner i regionen, og tilbudt dem assistance, når de nedsætter bevillingsnævn. Det er vores indtryk, at kommunerne nærmest pr. automatik indstiller fra samme organisation som de altid har gjort, og det er ikke DRC! Det vil vi lave om på, for ikke alene har vi tilbudt at pege på egnede repræsentanter til bevillingsnævnene, vi vil også være behjælpelig med at uddanne de nye aktører. I vores region er det, så vidt vi er orienteret, desværre ikke lykkedes at få nogen personer ind i denne omgang. Det må vi tage til efterretning, og arbejde videre på at få ændret.

Fra politisk hold har der været et udbredt ønske om handling for at komme den stigende utryghed i nattelivet til livs. Derfor har DRC været en del af et projekt med titlen: Tryk den af. Projektet er en certificering af natforretningerne med det formål at oprette en permanent frivillig ordning med klare og enkle kriterier for et trygt natteliv. De virksomheder, der tilslutter sig certificeringsordningen opnår en konkurrencefordel, idet de får adgang til gratis kompetenceudvikling for medarbejdere, promovering på hjemmesiden, presseomtale, certifikat til reklamefremstød samt et bedre udgangspunkt i forhold til opnåelse af tilladelser og bevillinger. Ordningen er også tænkt til at skulle have afsmittende effekt på de steder, der halter efter.

Efter der har været afholdt nogle møder for at få kriterierne på plads, forventes det, at der i løbet af meget kort tid foreligger en endelig model for certificering. 

Oplægget kommer fra Århus, hvor DRC har været medvirkende til at få en tilsvarende ordning op at stå. I Århus har ordningen været en kæmpe succes, hvilket vi også håber den bliver i København.

Flere lokaludvalg i København har holdt møder om de problemer de finder, der er i byen bl.a. med vi restauratører. Det er jo ikke et nyt problem, at folk der køber dyre lejligheder i byen for at gøre brug af cafe- og kulturlivet, klager over støj og liv i byen, hvis det sker lige ved deres dør, og det foregår ud på aftenen. Men vi har erfaret, at de også ønsker indflydelse på, hvor der må åbnes cafeer, og hvem der skal have bevillinger, ligesom der er fremkommet krav om oprettelse af en smileyordning overfor restauranter gående på, hvorvidt de overholder reglerne. Helt urimelige krav, som vi naturligvis arbejder kraftigt imod. Derfor arbejder vi også på at få repræsentanter ind i de forskellige bydelsråd i København, så vi på et tidligere stadie kan være med til at præge de personer, der sidder der, og få manet de værste urimeligheder i jorden.

DRC deltager i et restaurationsnetværk hvor såvel kommunen som erhvervet er repræsenteret. Netværket, er ikke et officielt høringsberettiget organ. Medlemmerne mødes ca. 4 gange om året for at drøfte de forskellige problemstillinger branchen har. Mange små og store problemer løses i det regi, da der til de fleste møder er repræsentanter fra Fødevareregionen, politiet, Miljø- og teknikforvaltningen m.v.
 
Omkring udeservering i København har vi tæt samarbejde med FUK – Foreningen af Udeservering i København, fordi FUK har sekretariat i DRC. Derfor deltager DRC også i de møder FUK afholder med Københavns Kommunes Center for Veje, der regulerer området. Også ad den vej har vi haft mulighed for at præge udviklingen i byen. I den forbindelse er det dejligt at erfare, at der tilsyneladende ikke længere er så mange problemer mellem de ca. 850 Københavnske udendørsstillinger og Center for Veje, idet de langt om længe har forstået, at de er en serviceenhed, der skal hjælpe restauratørerne i stedet for det modsatte. Efter flere års tiltag blev der i 2009 udgivet en flot brochure om, hvad der må stå foran cafeer og restauranter. Fremover vil tilmelding til udendørsservering også kunne foretages digitalt, så noget sker der på området.   

Københavns Kommune har oprettet et erhvervscenter, der skal fungere som én indgang til kommunen. Centret får mange henvendelser fra iværksættere og andre, der starter cafe/restaurant, hvor vi som forening kan hjælpe. Det er derfor dejligt, at DRC har en tæt dialog med det nye center.

Inden for egne rammer har vi afholdt et velbesøgt og spændende arrangement i november måned, hvor der var mange ting på dagsordenen. Bl.a. hvordan vi sikrer indtjeningen i krisetider og forbedrer likviditeten samt forholdet til banken. DRC’s nye digitale egenkontrolprogram blev ligeledes præsenteret. Og endelig ville vi forsøge at få et tættere samarbejde eller netværk – som det hedder nu om dage - op at stå i regionen. En ølsmagning afsluttede mødet.

Endelig har vi også fået et nyt branchemagasin, som jeg håber I alle har modtaget. Gennem flere år har vi taget tilløb til at ændre bladet, men først nu kom anledningen. Jeg håber I kan lide det. Vi i DRC’s bestyrelse er i hvert fald meget tilfredse med resultatet. Bladet signalerer noget yngre og tidssvarende, derfor er vi også overbeviste om, det kan være med til at skaffe flere medlemmer.

Bestyrelsens sammensætning
Som nok alle er klar over, er det mig, der er formand for regionen. Jeg trådte sidste år ind på Ditte Storm plads, der stoppede for at arbejde som konsulent i DRC.

Flere af de personer, der er blevet valgt de senere år er af forskellige årsager ikke med i foreningen længere. Udover mig, er det Ann-Lis Lindemann og Henrik Hansen, der kom i bestyrelsen sidste år. Senere på dagsordenen skal vi have flere nye valgt ind i bestyrelsen. 

Som sekretær for regionen har vi haft Kirsten Hauge.

HVAD VIL REGIONEN ARBEJDE MED FREMOVER
Bestyrelsen har ikke lagt specifikke planer for, hvad vi skal arbejde med i 2010. Vi vil naturligvis fortsætte arbejdet i de mange grupper, råd og udvalg, hvor vi er repræsenteret samt den positive dialog, vi har med det kommunale embedsværk.

Men da det af vedtægterne fremgår, at det er medlemmerne, der på regionsårsmøderne fremkommer med deres ønsker om de aktiviteter regionen skal arbejde med fremover, håber vi naturligvis at I, der deltager i dag, har mange ønsker og forventninger til, hvad I synes region Hovedstaden skal arbejde med fremover?

Som afslutning vil jeg nævne, at medlemsantallet på landsplan har været status quo i forhold til sidste år. Et ganske godt resultat, når man tager tidens ugunst i betragtning. I vores region har vi i alt 453 medlemmer. Vi er den største region, men det skal ikke holde os tilbage med at søge at få endnu flere medlemmer, hvilket I også kan være med til, når I fortæller om fordelene ved at være med i et fællesskab som DRC.   

Kun ved at vi bliver endnu flere, kan vi fortsat være med til at gøre en forskel overfor politikere, embedsmænd og erhvervsdrivende, og være den naturlige organisation man melder sig ind i, når man starter eller driver forretning indenfor serverings- og overnatningsbranchen.

Opfordring til DRC:
Tag kampen op mod grådige udlejere

Debatindlæg af restauratør Werner Ingemann, København

I Københavns kommune og mange andre steder i landet, oplever man i branchen en stigning i antallet af hensynsløse udlejere der ikke kan få nok, og som uhæmmet og uden hold i virkeligheden forsøger at presse huslejerne i vejret med alle midler.

Efter erhvervslejeloven blev ændret til fordel for udlejerne, har flere og flere udlejere benyttet sig af den forringelse den ændrede lovgivning har medført over for erhvervslejerne.

Dette har bevirket, at mange restauratører har set sig nødsaget til at indgå ret så belastende forlig omkring Deres husleje og vilkår for lejemålet, enten fordi man ikke har vidst hvordan man skulle gribe sagen an, eller været usikker på hvad udlejer så kunne finde på såfremt man satte sig til modværge, eller ikke har haft økonomisk mulighed for den nødvendige advokat bistand for at tage kampen op.

Møllen igennem to gange
Efter nu selv to gange, at have været hele møllen igennem, med stævninger og boligretssager og uacceptable forligsforsøg fra udlejer side, og fordi vi ikke bare ville acceptere hvad som helst som udlejer fandt på, ønsker vi at bringe vor viden videre til andre der kommer i situationen.

Mange advokater og andre har, især de senere år, investeret kraftigt i erhvervs- ejendomme hvor i der er restauranter, som enkeltpersoner eller i selskaber, og de bruger alle kneb, idet mange uden for branchen tror man bare fejer guldet op i denne branche, og i forbindelse med ejendomsprisernes fald, hvor det er blevet sværere at belåne, er aggressiviteten fra nogle udlejeres side til at skrue på erhvervslejerne steget voldsomt.

Gå seriøst til værks
Derfor kan det virkeligt betale sig, når udlejer forsøger at opnå en urealistisk høj ændring af ens leje, at gå seriøst til værks. Dette gøres ved at man selv eller i samråd med ens advokat starter med at udfærdige et spørgeskema, til brug ved forespørgsel om kollegaers lejeforhold, gerne med kopi af lejekontrakten m.v. som man dermed kan bruge som grundlag i det retten kalder sammenlignelige lejemål, dette ved de fleste advokater.

Samtidig bør man vælge en seriøs advokat man er på bølgelængde med, til at bistå en, og det er en god ide, at denne ikke fremsender noget som helst til modparten eller retten, uden man selv har gennemlæst og godkendt det der skal fremsendes, dermed har man hele tiden også selv fat i forløbet. Advokaten ser måske ikke tingene helt ud fra samme perspektiv som en selv, hvilket man heller ikke vil kunne forlange.

Dernæst tager man selv fat, og ringer til eller besøger en fem-seks kolleger, som har forretning i samme område og som matcher ens egen forretning, man skal ikke bare udvælge dem man mener betaler mindre i leje, men gøre det seriøst, og spørge om de vil medvirke med oplysninger omkring deres lejemål, og faktisk vil alle gerne være med, for det kan jo hænde det rammer dem selv på et senere tidspunkt.

Det sker, at udlejer vil forlange syn og skøn, hvilket selvfølgelig er helt i orden, da skønsmanden som ofte er en ejendomsmægler med indsigt i branchen og udvalgt af mæglerforeningen. Kender man ikke mægleren, skal man selvfølgelig forhøre sig om hans kendskab til branchen, f.eks. I forbindelse med restaurationshandel i området.

Ved møde med skønsmanden vil ens egen advokat, en selv, udlejer eller en repræsentant for denne være til stede, og man vil her gennemgå lejemålet.

Her er det så ret vigtigt, at man selv har udfærdiget et overslag over hvad man selv vurderer der evt. kan være af ulemper og mangler ved lejemålet, og ikke mindst, hvad man selv har ofret på lejemålet, ud over den almindelige indvendige vedligeholdelse, og hvordan man i det hele taget arbejder i lokalerne, der kan være gener, som dårlige personale- og besværlige lagerforhold m.m.

Det er også en fordel, at man henvender sig til det pågældende vejkontors trafiktælling, hvor man telefonisk kan få oplyst tallene i gaden for flere år, hvor man er etableret, eller man får at vide, at denne gade ikke tælles grundet den ringe trafik i forhold til andre gader.

Denne færdige liste udleverer man en kopi af til alle parter ved mødet, og det er i hvert fald noget udlejer ikke bryder sig om, da denne har startet op med at forgylde lejemålet og dets beliggenhed.

Med en sådan liste, har skønsmanden også noget håndgribeligt at vurdere efter når denne kommer hjem og skal udfærdige syn og skønsrapporten.

Halv million i tilbagebetaling
I forbindelse med vor første lejesag i 1992, som gik udlejer i mod, måtte denne tilbagebetale en lille halv million kroner. Ved den seneste lejesag, som startede i 2007, hvor udlejerne har forsøgt at opnå en lejeforhøjelse på 59 %, og hvor lejen var 1.960- pr. m2, vurderede skønsmanden at lejen burde være kr.2.000- pr. m2. Tager man pristalsreguleringen i betragtning, blev der i stedet tale om en lejenedsættelse.

Dernæst har udlejerne også forsøgt sig med opsigelse af lejemålet, men har nu meddelt retten, at de frafalder, hvilket betyder at de har måttet konstatere, at der alligevel ikke var hold i Deres påstande, og at det ikke ville holde i retten.

Udlejerne er nu blevet mødt med modkrav fra vor side, idet vi kan henvise til to sager der uretmæssigt ikke har været hold i, og da vore advokatomkostninger der beløber sig til omkring kr. 100.000-, ønsker vi i sagens natur rettens vurdering af udlejers pligt til at betale disse udgifter m.v.

Samarbejde med DRC
Konklusionen er, at har du penge kan du overleve, og har man ikke mulighed for den nødvendige bistand må man affinde sig, samtidig med at man må se en værdiforringelse af sin forretning ved et evt. salg.

Mit forslag vil være, at man i samarbejde med DRC og evt. andre brancheforeninger, kunne oprette en fond, eller lignende finansieringsmulighed hvor det vil være muligt at opnå økonomisk støtte, eventuelt som lån eller andet, så også andre kunne undgå at blive tvunget ud i uacceptable lejeforhøjelser på baggrund af useriøse forlig.

Dernæst kunne det også være en ide, at flere brancheforeninger på tværs af brancher for een gang skyld kunne finde sammen, og arbejde for at få ændret erhvervslejeloven, der i realiteten er udlejernes lov.

Svar:
Kære restauratør Werner Ingemann. Tak for dit yderst relevante indlæg. DRC er meget opmærksom på, at antallet af lejesager er steget markant, og vi fører flere af disse sager, netop efter de retningslinjer, du beskriver.  Vi tillader os også at henlede opmærksomheden på vigtigheden af at trække brancheorganisationens juridiske ekspertise i disse sager. Jeg har bedt vor erhvervsrådgiver, cand. jur. Jørgen Kønigshøfer om snarest at kontakte dig for en nærmere drøftelse af indsatsområdet.
 
Måtte andre have problemer med eksorbitante huslejer, hører vi gerne herom.
Venlig hilsen Kirsten Hauge, Direktør, DRC.
Mail: kh@d-r-c.dk/tlf. 33 25 10 11