Nyheder

 



17/03-2017
Indberetningspligt for hoteller og feriecentre i Danmark


DRC har modtaget en række henvendelse vedrørende indberetningspligt for hoteller, der har mindre end 40 sengepladser. DRC har derfor rettet henvendelse til Danmarks Statistik for at få afklaret reglerne på dette område.


Som udgangspunkt er det kun hoteller og feriecentre med over 40 sengepladser eller derover, der tæller med i statistikken, hvorfor disse har indberetningspligt. Årsagen til at hoteller med under 40 sengepladser alligevel kan komme ud for at skulle indberette til Danmarks Statistik skyldes, at der hvert femte år bliver lavet en undersøgelse blandt små hoteller. Denne undersøgelse var i 2011 frivillig, men i år, hvor der skal indberettes for 2016, er der indberetningspligt.


Herefter kommer undersøgelse blandt små hoteller først igen i foråret 2021, hvor fristen for indberetning vil blive i 2022.


Ved spørgsmål kontakt venligst DRCs sekretariat på 33 25 10 11.